.JPG)
Nedenfor ser du det moodboard, som illustrerer den stemning, farveskala, og det udtryk, vi har forsøgt at skabe med rummet.
Den helt store udfordring ved rummet har været, at der ikke er nogle vinduer, hvorfor vi valgte at skabe en helt særlig stemning gennem en lysinstallation.
Vi har ønsket at rummet skal indeholde følgende elementer:
- Døren ind til rummet skal adskille sig fra alle andre døre på hospitalet.
- Fra det øjeblik man træder ind i rummet, skal man blive "omsluttet" af en stor lysinstallation, som fylder hele bagvæggen og runder ved loftet. Installationen bliver lavet af Christina Back og består af plader af akryl med et tryk af en abstrakt trækrone. Lyset vil således trænge igennem trækronen, som var man i en skov, og i bladene på trækronen vil navnene på alle, der har givet donationer til projektet stå.
- Gulvet er et blødt jordfarvet gulv med struktur - for at understrege "skov-følelsen".
- Rummet indeholder et "afslapningshjørne" med sofa og lænestol - mulighed for at læse, se tv eller bare slappe af. Hjørnet kan også blive til en ekstra sengeplads for "Far" eller andre nærmeste når behovet opstår.
- Rummet indeholder også et "børnehjørne", så de små og syge børns søskende kan hygge sig i rolige og rare omgivelser og ikke være overladte til hospitalets gange eller stressede hospitalsstuer. Børnene får deres egne møbler, reoler og helt særlige belysning med lamper der "drypper" ned fra loftet med indvendigt "for" i guld og pink.
- Endelig er der mulighed for at små og store kan bruge computeren (herunder en særlig interaktiv børnecomputer).
Den 3. juli 2013 så det hele pludselig ud til at lykkes! Vi havde fået godkendt ideer og materialer f hospitalet og fik grønt lys til at lave en byggeplan og gå i gang.
Her kan du se billeder af processen og det færdige rum.
Nedrivning og opbygning
Medio juli tømte vi rummet, rev lofter ned og fjernede gulvet. Malou benyttede anledningen til at tegne på væggen og illustrere den lysinstallation, som Christina Back har udarbejdet til rummet...
De første uger i august rykkede ventilationsfolk ventilationerne, nyt loft er blevet opsat, maleren har malet rummet og elektrikeren har nedlagt gamle installationer og lavet nye.
Tirsdag den 13. august kl. 22.30 var Malou forbi rummet - der så det sådan ud: Nye lofter & (halvt) nyt gulv.
Fredag den 23. august - intet mål uden bump på vejen...
Den seneste uge har budt på små bump på vejen.... Fredag den 16.august modtog vi pladerne til den fantastiske installation, som Christina Back har lavet. Vi var fulde af begejstring og Christina og de frivillige tømrere kastede sig over opsætningen. Det viste sig at give visse udfordringer! Og efter 2 dages hårdt arbejde måtte vi give op og lave en Plan B. Det stod klart, at vi blev nødt til at tegne, beregne og bygge et "skelet", der kunne holde installationen. Og dermed stod det også klart, at den planlagte åbning af rummet den 23. august måtte udskydes.
Her ser I billeder fra det første forsøg på opsætningen - og ikke mindst billeder af den del af installationen, hvor navnene på alle de skønne mennesker, der har bidraget til projektet er trykt.
Marie stod og skulle på en tiltrængt ferie - så selvom rummet ikke var færdigt, blev vi nødt til at måle op til de lampeskærme, som skal være over "børnehjørnet". Ikke optimale arbejdsvilkår, men som altid tog Marie udfordringen med oprejst pande og kløede på! Vi satte op - og pillede ned...
Onsdag den 28. august - Plan B er i fuld gang
Hvad gør man, når planen kikser og pengene er brugt???
Man priser sig lykkelig og taknemmelig for, at man har fantastiske venner! Christian Thode-Jessen og Christian Holm gik i gang med at tegne og beregne og har nu siden i fredags knoklet med at save og bygge det "skelet", der skal holde installationen i Forældrerummet. Mandag aften fik jeg lokket min skønne ven Jonas Holst i kælderen og så stod den på maling af lægter til rummet var fyldt. Sent tirsdag aften var malingen tørret og Christian & Christian fik kørt en hel varebil fyldt med malet træværk til Rigshospitalet.
Onsdag eftermiddag og aften knoklede Christian & Christian i selve forældrerummet. Skelettet blev samlet. Da pladerne skulle skrues på, bankede alle involveredes hjerter lidt for hurtigt (i meget lang tid). Efter 4 timer modtog jeg beskeden "1 down - 1 to go". Der var stor jubel!!!
Torsdag den 29. august - Opsætning af installation
Torsdag morgen mødtes jeg med Christian Thode-Jessen, de 2 tømrere Lars & Martin og Philip fra Rigshospitalet. Nu skulle prøven stå. Kunne selve den konstruktion, som Christian og Christian havde bygget, holde og passede pladerne.
Og se nu her! Intet mindre end fantastisk!
Opsætningen gav imidlertid fortsat udfordringer og først mandag den 2. september fik vi afsluttet opsætningen.
Den sidste sprint - færdiggørelse og åbning af forældrerummet den 3. september 2013.
Den 3. september havde vi travlt. De sidste finnesser ved installationen skulle fikses, overskydende plader køres væk, sovesofaen og ander møbler skulle samles, skrivebordet laves, o.s.v.
Da jeg stod på pinden tidlig tirsdag morgen og pakkede sofaen ud, fik jeg en sær fornemmelse af at en hel del dele til sofaen manglede. Efter at have fået kontakt til leverandøren kunne vi konstatere, at over halvdelen stadig stod på deres lager i Maribo. Heldigvis var firmaet indstillet på at få den fragtet til Rigshospitalet, og vi kunne derfor forvente leveringen omkring kl. 13.
Ventetiden brugte vi på at ordne finish på installationen, fragte overskydende plader væk fra hospitalet, sætte læselamper op og bygge skrivebord.
Da sovesofaen kom fik Jan og jeg båret den op i rummet og gik i gang med at samle den. Det viste sig at give pænt mange udfordringer. Efter næsten 2 timers arbejde og godt 1 time til åbningen, kastede vi håndklædet i ringen og ringede efter Anders & Mikkel - 2 meget hjælpsomme tømrere, som arbejdede et andet sted på hospitalet og som netop havde fået fyraften. Selv disse 2 skarpe tømrere blev udfordret, men efter godt en halv time med 4 hoveder og 8 arme var en samlet sovesofa en realitet (og Jan og jeg glædede os over, at det ikke blot var os, der var komplet uduelige "samle-selv-folk").
Da sofaen stod klar satte den allersidste spurt ind. Jeg fik gjort rummet færdigt, imens Jan cyklede afsted og hentede Hector, som vi havde lovet ville komme med til receptionen. Han var trods alt baggrunden for hele initiativet, og klinikkens folk ville også gerne have ham med, så indlagte forældre til især de meget for tidligt fødte børn kunne se, at man sagtens kan vokse sig til en stor og rask dreng, selvom man kommer til verden alt for tidligt.
17 minutter før receptionen startede lukke jeg døren ind til rummet og satte gazesnor fast foran døren. Klokken 16 startede receptionen med masser af forældre, søskende og personale. Efter et par taler og en skål gik alle i samlet flok ned til rummet. Hectors ansvarlige sygeplejerske Pernille klippede gazesnoren over og åbnede døren til det nye forældrerum. Alle virkede glade! Det var et øjeblik, vi har set frem til i godt 1 år - og det var skønt!
Jeg har af hensyn til de indlagte forældre valgt ikke at lægge billeder op fra selve receptionen. Men billeder fra det færdige rum, skal I selvfølgelig have - og også et par før/efter-billeder, så I kan se forandringen.
Det var så afslutningen af projektet. Vi nåede i mål, og forældrerummet blev alt det, vi havde håbet på. Personalets og forældrenes glæde over rummet gjorde enhver lille anstrengelse gennem det seneste år værd. Det bedste af det hele var da Jan, Hector og jeg gik hjem efter receptionen. Vi svingede lige en sidste gang forbi rummet. Da vi stak hovedet ind, sad der en far i sofaen og læste en bog. I børnehjørnet sad en storesøster til et indlagt barn med sin moster og tegnede i en af malerbøgerne. Vi smilte til dem alle 3, vendte om og gik hjem.
Tusind tusind tak til alle jer, der har været med til at gøre rummet til en realitet. Det her var aldrig blevet til noget uden jer!
Malou, Jan (& Hector).
